Presse
 
 

Polens ambassadør inviteret til møde af Byggefagenes Samvirke

- Det er åbenbart nødvendigt at gøre en særlig indsats for at få skabt klarhed om de danske arbejdsmarkedsforhold på den polske ambassade. Og det bidrager vi naturligvis gerne til, for med det, de hidtil har skrevet på deres hjemmeside, er det i hvert fald ikke for godt, siger Anders Olesen, formand for Byggefagenes Samvirke i København til BS Nyhedsbrev, der udgives af samvirket i dag, tirsdag den 27. september 2005.

 

I et brev til ambassadøren, Barbara Tuge-Erecinska, sendt i dag, tirsdag, har samvirket inviteret til et møde i løbet af oktober måned.