90.000 kr. i bøde til Cafe Dockside-ejer
Winthers Restaurationsanpartsselskab af 25.02.2005
Langeliniekaj 5
2100 Ø.
DK

Københavns Byret idømt onsdag den 9. november ejeren af Cafe Dockside på Langelinje, Claus Vinther, 90.000 kr. i bøde for beskæftigelse af illegale lettiske håndværkere

Forhistorien er, at en repræsentant for Malernes Fagforening i maj måned i år en tidlig morgen opdagede de illegale lettere. De lå og sov på arbejdspladsen og stak af, da politiet blev tilkaldt. Alle blev siden opsporet.

Restaurationsejeren, Claus Vinther, blev efterfølgende politianmeldt og sagen har siden været efterforsket af Københavns Politi. Det er denne efterforskning, der nu har ført til byrettens dom på 90.000 kr. i bøde til Claus Vinther.

Malernes Fagforening udtrykker tilfredshed med dommen, som understreger, at beskæftigelse af illegale østeuropæiske arbejdere har en alvorlig økonomisk konsekvens for pågældende danske bygherre.

Fagforeningen er også tilfreds med, at Københavns Politi og anklagemyndigheden hurtigt har fået denne sag frem til afgørelse.

 

Nr. to af otte sager

Sagen om Café Dockside er den anden af otte større efterforskningssager, som når frem til en afgørelse ved byretten, efter anmeldelse fra Malernes Fagforening.

Den 31. maj 2005 afsagde Københavns Byret således den første kendelse i sag mod en dansk entreprenør - Lars Thye. Han havde via et polsk firma beskæftiget polske bygningsarbejdere i Danmark.

Dommeren støttede i sin afgørelse anklagemyndighedens påstand om, at der i dette tilfælde var tale om et ulovlig forhold og takserede det til en bøde på kr. 200.000. Lars Thye har anket denne dom til Landsretten.