60.000 kr. i bod, firma dømt i arbejdsretten
De Glade Håndværkere v/ Bo Grønne
Dannevang 11
8800 Viborg
Ulovligt-arbejdeOverenskomst
Ulovligt-arbejde, Overenskomst

Dommen præcisere, at firmaet skal overholde overenskomsten og betale 60.000 kr. i bod for brud på overenskomsten

Omgåelse af overenskomst

Det danske firma De Glade Håndværkere v/ Bo Grønne, Dannevang 11, 8800 Viborg, har hyret seks udenlandske arbejder fra henholdsvis Letland og Polen.

Der fremvises to kontrakter mellem et dansk firma og to udenlandske firmaer. Efter kontrakterne skal de ansatte på pladsen have 96,59 kr. pr. time. Fagforeningen har kontaktet Det Danske Handelskammer i henholdsvis Polen og Letland. De har ikke kunnet bekræfte, at der reelt er tale om to firmaer og ikke bare fupfirmaer.

Alle involverede er blevet meldt til politi og ToldSkat for at arbejde i modstrid med lovgivningens overgangsregler om udenlandsk arbejdskraft.

Arbejdet på pladsen er et fuldmuret hus, der skal pudses udvendigt og indvendigt. Efterfølgende skal der lægges gulv og males.

Da 'De Glade Håndværkere' har en tiltrædelsesoverenskomst med murerne i Viborg, er der tale om et overenskomstbrud, når firmaet ansætter underbetalt, uorganiseret arbejdskraft.

Firmaet har været indkaldt til tre mæglingsmøder uden at møde op en eneste gang. Herefter er sagen blevet behandlet ved to retsmøder i Arbejdsretten. Ved første møde påstod firmaet, at der var speciale forhold i følge Østaftalen, der betød, at firmaet ikke var nødsaget til at følge den overenskomst, firmaet havde underskrevet. På andet møde dukkede firmaet ikke op. Murersvendenes Fagforening gives medhold.

Firmaet dømmes til at følge overenskomsten, og Arbejdsretten giver dermed Murersvendenes Fagforening ret i, at der er tale om et ansættelsesforhold og ikke en aftale mellem to selvstændige firmaer.

 

Juridisk efterslæb

Sagen bliver genanmeldt til politi og Toldskat.

 

Flere sager i Arbejdsretten

Firmaet De glade Håndværkere er også indkaldt til Arbejdsretten i en anden sag på byggepladsen Solsortvej 70.