Uansvarligt håndværk

Uansvarligt håndværk

Firmaet PLUMBER, nu i Lyngby
Plumber
ul. V Poprzeczna 4a
04-611 Warszawa
Blokeret
Blokeret

Polsk firma lever op til betegnelsen multi håndværkere

Plumber har lavet alt arbejdet på adressen, det vil sige: murer-, maler-, tømrer-, VVS- og el-arbejde. Et ægte multifirma. Det er bare ikke særlig godt håndværk, de laver, og der kom da også besøg af brandvæsnet tirsdag den 7. juni pga. en brand i nogle kabler og en el-radiator.

Det er dybt uansvarligt, at firmaer, der ikke har den fornødne viden og indsigt i udførelsen et givent stykke arbejde, begiver sig ud i eventyr, der kan koste mennesker deres liv. Det samme gælder for bygherre, der ikke har anden interesse end den økonomiske gevinst, de kan score ved salget af et billigt renoveret hus.

Torsdag den 9. juni udsendte Byggefagenes Samvirke følgende pressemeddelelse:

Brand i Lyngby sætter fokus på byggesikkerheden

- Sikkerheden er i alvorlig fare, hvis der bruges uautoriserede håndværkere, siger formanden for Byggefagenes Samvirke i København, Anders Olesen, som opfordrer Forbrugerrådet til at tænke sig om, når de hylder konkurrence på byggeprisen.

Tirsdag aften, den 7. juni, opstod der ved 21-tiden brand i en villa i Lyngby, Prebens Vænge 15. Et hold polske håndværkere fra det blokaderamte firma Plumber UL.v (Warszawa, Polen) havde i længere tid arbejdet på at istandsætte ejendommen. Den lokale afdeling af 3F Mølleåen har igennem længere tid holdt øje med ejendommen, hvor det er blevet observeret, at polakkerne har udført installationsarbejde, som kræver autorisation efter danske regler.

- Heldigvis skete der ikke nogen omfattende skade, hverken materielt eller menneskeligt. Men det skyldes kun en tilfældighed. Derfor er det så vigtigt, at det arbejde, der udføres på byggepladserne, følger de gældende regler, siger Anders Olesen.

- Ud over at det kan være forbundet med fare for liv og velfærd for de ansatte, så er der også hensynet til de mennesker, som siden skal bruge bygningerne. Hvis ikke de installationer, der er lavet, overholder reglerne, så kan der også være fare for beboernes liv og førlighed.

- Det kan godt være, at Forbrugerrådet synes, at det er fint med konkurrence på håndværkerprisen. Men måske skulle de lige overveje, hvad virkningerne kan være af denne politik, nemlig at der ses stort på sikkerheden. Det kan få katastrofale følger. Ikke bare for de ansatte, men også for forbrugerne, som skal bo i husene.

3 F Mølleåen har i dag indgået aftale med bygherren, som har droppet det polske firma.