Presse
 
 

Blokade i Albertslund mod 'Din hvidevare Service' den 18. oktober 2005

Dansk El-Forbund, Københavns afdeling har indledt blokade imod virksomheden Din Hvidevare Service ApS, Stensmosevej 26, 2620 Albertslund.

Virksomheden vil ikke tegne overenskomst. Virksomheden påstår at forholdene er i orden.

Men – det er de ikke, før der er lavet en overenskomst!

- Virksomheden betaler ikke pension,

- Der kan ikke vælges tillidsrepræsentanter.

Vi agter at fortsætte vores blokade af virksomheden, indtil de vil indgå en overenskomst, så der bliver ordnede forhold.

Virksomheden er autoriseret servicecenter for:

Whirlpool, Bauknecht, Ignis, Gorenje og Phillips, så det er ikke sikkert, at du kan få overholdt serviceaftalerne for disse mærker.

Vi inviterer til demonstration foran virksomheden:

Tirsdag d. 18. oktober 2005 fra kl. 7.30 til kl. 10.30.

Vi opfordrer alle, der har mulighed for at deltage, til at komme denne dag.

Fagforeninger opfordres til at medbringe fanerne.

 

Dansk El-Forbund

Københavns afdeling

Tlf. 35 86 50 00